Om os
Håndværk har været en del af menneskets liv i hundredevis af år.
Godt håndværk starter med at tænke kreativt, være tålmodig og give sig tid og lov til at fejle gentagne gange og til sidst opleve glæden ved, at tingene lykkes.
Det er det, vi gerne vil give videre hos INRO.
Butikken
Ikke alle har en ambition om at blive verdensberømte designere, men nyder til gengæld at være kreative derhjemme. Butikken er derfor tænkt som et sted, hvor de kreative kan sælge deres håndlavede varer i en butik, som skaber de rette omgivelser til at fremvise varen og give kunderne mulighed for at vælge imellem forskellige produkter, som er lavet at lokale kunsthåndværkere.
Workshop
At være i et kreativt flow, hvor hænderne arbejder med gentagne bevægelser, hjernen kobles fra, og hvor det eneste, der optager os er, hvor mange omgange eller hvor mange masker man har, giver ro og afbræk fra hverdagens gøremål. For vi tror, at når den indre ro tager over, er vi mere klar til at åbne op for fremmede mennesker eller kaste os ud i opgaver,, der tidligere virkede uoverskuelige. Det eneste vi synes er mere givende end at sidde derhjemme med projekterne er at være sammen med andre, der nyder det i lige så høj grad som os selv. Hos INRO ønsker vi at skabe rammen for, at du kan slappe af, hygge dig og nyde at være kreativ sammen med andre og inspirere hinanden.
Vi arbejder på at skabe et sted, hvor det er en selvfølge at dele ud af en egen viden og erfaring i lige så høj grad som at tage imod. Et sted, hvor man får ro på og får lyst til at blive hængende.
Vi glæder os til at se dig.